Uddannelser

EUS - erhvervsuddannelse for studenter - Online eller almindelig skolegang

image description

Pr. 1. august 2019 er det kun for STX, HF og HTX. HHX har fuld standardmerit for grundforløbet.

Tilmeld dig EUS nu på optagelse.dk

Bliv klar til et job som kontorelev, butikselev eller handelselev. For STX/HF/HTX studenter tager det kun 5 uger.

Tænder du på iværksætteri, lærer du også at starte din egen forretning.

Vi starter hold fire gange om året. Men du kan også vælge at tage uddannelsen online. Det kræver selvdisciplin og den samme arbejdsindsats, da online-elever afslutter med samme eksamener som dem, som tager uddannelsen på skolebænken. Til gengæld kan du gennemføre uddannelsen hjemmefra.

Fagene du bliver undervist i er:
Butik og Handel:
Afsætning og Virksomhedsøkonomi på C-niveau samt Det uddannelsesspecifikke fag inden for butik og handel

Kontor:
IT og Virksomhedsøkonomi på C-niveau samt Det uddannelsesspecifikke fag inden for kontor

Hvad kan jeg blive?
Med en EUS uddannelse kan du etablere dig på arbejdsmarkedet som kontorelev, salgselev eller butikselev, som der er stor efterspørgsel på hos mange virksomheder. Mange tidligere EUS’ere har startet deres karriere inden for offentlige institutioner for eksempel kommuner, uddannelsesinstitutioner, politiet og lignende. Du vil også være højt efterspurgt i det private erhvervsliv, hvor tidligere elever har fuldført deres uddannelse inden for store virksomheder som eksempelvis Blue Water. Flere har senere i deres karriereforløb suppleret med en HD betalt af virksomhederne.

EUS-uddannelsen vil også give dig den optimale indgang til at blive salgselev inden for detailhandel, hvor vejen til et lederjob ofte vil være kort.

Uddannelsen vil tilbyde læring inden for virksomhedsdrift og vil give dig kompetencer til opstart af egen virksomhed, hvis du går med en drøm om at blive iværksætter.

Vi starter op i følgende uger i 2020:

  • Uge 14
  • Uge 20
  • Uge 32
  • Uge 47

Vil du tage EUS, så skal du tilmelde dig på optagelse.dk

Online elever bliver opkrævet 500 kr. for licenser.